Undervægtige børn skal også spise efter de 8 kostråd, men der er
nogle ting man kan være opmærksom på i forhold til kost og
bevægelse for, at barnet kan tage på i vægt.
Er dit barn undervægtigt?
Hvis du har mistanke om, at dit barn vejer for lidt, kan
det være godt at tage en snak med jeres læge omkring barnets
vægtudvikling. Bl.a. for at sikre at barnets vægtudvikling ikke
skyldes en underliggende sygdom/lidelse, der er
behandlingskrævende. Du kan beregne barnets BMI, der kan bruges som
en rettesnor for hvor meget barnet bør veje. Grænserne for BMI hos
børn er anderledes end for voksne, da de afhænger af barnets
alder.
På Sundhedsstyrelsens hjemmeside www.enletterebarndom.dk findes en
BMI-beregner, hvor man på forsiden indtaster barnets vægt, højde og
alder. Herefter får man af vide, hvad barnets BMI er og hvilken
gruppe det tilhører – undervægtig, normalvægtig, overvægtig eller
svært overvægtig.
Kostrådene gælder stadig
Undervægtige børn og unge skal som udgangspunkt følge de 8
kostråd. De skal spise frugt og grønt, fuldkornsbrød hver dag og
fisk flere gange om ugen. Det anbefales at spise 200-300 g. fisk om
ugen, hvoraf de federe fisketyper såsom laks, makrel og sild, kan
udgøre ca. halvdelen. Tynde børn skal også spare på sukkeret, de må
gerne få lidt ekstra fedt i kosten, men det er vigtigt, at det er
de sundere fedtstoffer (se mere om sundere fedtstoffer
nedenfor).
Tynde børn har også godt af at spise varieret, slukke tørsten i
vand og være fysisk aktive 60 minutter om dagen. Fysisk aktivitet
kan være med til at give øget appetit og opbygge muskelmasse så
kroppen ikke virker så ’mager’.
Det sundere fedt
Der findes to typer af fedtstoffer: De mættede og de umættede. De
umættede fedtstoffer er dem man kalder sundere fedtstoffer. Dem
finder du blandt andet i planteolie som olivenolie og rapsolie, og
man kan derfor med fordel bruge lidt mere af disse olier i
madlavningen til tynde børn. De sundere fedtstoffer findes bl.a.
også i fede fisk, avocadoer og nødder (mandler, hasselnødder og
valnødder). Tynde børn kan derfor med fordel spise mere af disse
fødevarer. Dog skal man være varsom med peanuts og andre saltede
nødder, der har et højt saltindhold.
De usunde fedtstoffer findes i fede mejeri- og kødprodukter for
eksempel fløde, fed ost, bacon og andre kødprodukter med højt
fedtindhold. Kokosmælk indeholder også meget mættet fedt. Det
mættede fedt øger risikoen for udvikling af åreforkalkning,
hjertekarsygdom, diabetes og kræft – uanset om man er undervægtig,
normalvægtig eller overvægtig. Spar derfor på fødevarer med meget
mættet fedt, selvom du ønsker dit barn skal tage på i vægt.
Husk måltiderne
Alle har godt af at spise 3 hovedmåltider og 2-3
mellemmåltider om dagen, men for undervægtige børn er det endnu
vigtigere. Sørg for at dit barn får en god morgenmad med både
fuldkorn (f.eks. i brød eller havregryn), frugt og mælk (mini-
eller skummetmælk). Madpakken sammensættes, som for andre børn og
voksne, efter madpakkehånden, men brug pålægstyper som avocado og
fed fisk oftere. Til aftensmaden kan du bruge lidt ekstra olie i
madlavningen.
Mellemmåltiderne er ekstra vigtige for tynde børn – gerne 3-4 om
dagen. Frugt, nødder, tørret frugt, en grovbolle med minarine eller
plantemargarine og pålæg eller en portion fedtfattig yoghurt med
müsli (uden sukker) er gode mellemmåltider. Hvis barnet er længe i
institution kan du med fordel give det en lille ekstra madpakke med
til om eftermiddagen.
En god stemning
Selvom barnet er undervægtigt, er det vigtigt ikke at tvinge det
til at spise. Lad være med at tale for meget om, at barnet skal
spise, eller gøre det til et problem, at barnet ikke spiser. Læg i
stedet vægt på at tilbyde maden hyppigt og i en god stemning, så
måltiderne bliver forbundet med noget positivt hos barnet. Desuden
vil mange børn spise mere og smage mere, hvis de selv har været med
til at lave maden, så tag barnet med i køkkenet.