Fødevarestyrelsen
www.altomkost.dk

23. januar 2010

Mad til én

Hygge og mad er ikke kun proteiner, kulhydrater og fedt. Det er samvær med andre, nydelse, glæde, smag og alt det andet, som ikke findes i varedeklarationerne. Det som ikke kan vejes og måles.

De fleste af os spiser mere, når vi hygger os over maden sammen med andre. For mange er et godt måltid, når det deles med andre. Tænk over, hvordan du kan få et netværk, især hvis du ikke har familie eller pårørende, der kan besøge dig. Inviter din nabo til middag, eller find sammen med andre i en madklub. Ældre Sagen kan hjælpe dig med at få en besøgsven, motionsven eller spiseven.

Hygge og mad
Du kan sagtens spise godt, selvom du er alene. Man kan godt forfalde til at spise det samme igen og igen, fx rugbrød med det samme pålæg, fordi det er lettere og ikke kræver megen tilberedning. Men det er vigtigt at spise varieret. Gør det hyggeligt at lave mad til dig selv, og kræs om at tilberede maden. Skab hygge omkring måltidet, fx med stearinlys på bordet og en pæn serviet. På restauranter bliver der ofte gjort meget ud af indretningen og belysningen, på samme måde kan man forsøge at skabe det hyggeligt for sig selv at spise. 

Det kan være svært at købe ind, når man er alene. Måske synes du at der er alt for store portioner i supermarkedet. Så: 

  • Prøv små færdigretter på frys – fås i de fleste supermarkeder.
  • Lav store portioner og frys ned til flere dage. 
  • Form fx bøffer af hakkekød og frys ned i poser - så passer portionen.
  • Hav lidt, men godt i køleskabet.


Vil du vide mere: